Du bygger en basisgarderobe ved at starte i dit eget skab, ikke i butikken: Find ud af, hvad du faktisk tager på, se hvad det har til fælles, find de huller, der gør, at du alligevel står uden noget at tage på, og vælg kun de tre til fem stykker, der lukker de huller. Forbrugerrådet Tænk peger på, at det første skridt er at bruge det tøj, man allerede har i skabet, før man køber noget nyt. Resten af guiden viser, hvordan du gør det i praksis.
Start med det, du allerede har
Tag alt ud af skabet, også sko og tilbehør, og læg det synligt frem. Sortér derefter i tre bunker efter, hvad du ved om dig selv, ikke hvad du håber:
- Bruger jeg: stykker, du rækker ud efter, uden at du skal tænke over det.
- Bruger jeg ikke: stykker, du aldrig tager på, eller kun tager på med dårlig samvittighed.
- Usikker: stykker, du ikke kan svare på. Hæng dem for sig, og se, om du tager dem på de næste gange, du klæder dig på.
Er du i tvivl om, hvad du bruger, så hold øje med, hvad der bliver hængt tilbage på bøjlen, og hvad der ender i vasketøjet. Det siger mere end hukommelsen.
Find dine egne kendetegn: farver, snit og pasform
Se på den første bunke og spørg: Hvad går igen? Randers Kommune anbefaler at lægge mærke til kendetegn ved tøj, man i forvejen bruger mest. Skriv det ned i korte stikord:
- Hvilke farver tager du oftest på, og hvilke ligger urørt?
- Er de fleste stykker løse eller tætsiddende? Lange eller korte?
- Hvilke stoffer føles rigtige i din hverdag?
- Hvad har de stykker til fælles, som sidder bedst?
Det er din retning. Den er mere brugbar end en generel regel om, at en basisgarderobe skal være sort, hvid og beige. Vælg få farver, som dine bedst brugte stykker allerede ligger inden for, så nye køb kan kombineres med det, du har. Skal smykker og tilbehør følge med, kan guiden om smykkefarver hjælpe dig videre.
Hvor mange stykker har du brug for?
Der findes ikke et rigtigt antal. Hvor mange stykker du har brug for, hænger sammen med, hvor meget tøjet bruges. Miljøstyrelsen formulerer det sådan, at jo flere, der bruger tøjet, jo færre stykker tøj er der brug for. Dit eget behov afgøres derfor af nogle spørgsmål:
- Hvordan ser en almindelig uge ud: arbejde, fritid, sport, familie?
- Skal du klæde dig anderledes på til arbejdet end i fritiden?
- Hvor ofte vasker du, og hvor mange dage kan du klare dig, før du mangler rent tøj?
- Hvor stor forskel er der på årstiderne, hvor du bor?
Svarene giver dig en størrelse at sigte mod. En, der arbejder i uniform og kun har brug for hverdagstøj i weekenden, har et andet behov end en, der skal fra kontor til middag samme dag.
Sådan finder du hullerne
Hullerne er ikke det tøj, du ikke har, men det du mangler for at få det, du har, i brug. Gå bunkerne igennem med tabellen her:
| Stykket i skabet | Hvad det typisk fortæller | Hvad du gør |
|---|---|---|
| Bruges ofte | Det passer til dit liv | Brug det som udgangspunkt for farver og snit |
| Passer ikke i pasform | Pasformen er problemet, ikke stykket | Overvej ændring eller sælg det |
| Kan ikke kombineres | Der mangler noget til det | Noter, hvad der skal til: et hul |
| Ikke dig længere | Smagen har ændret sig | Sælg, giv videre eller bytte |
| Slidt eller i stykker | Skal repareres eller erstattes | Reparér, hvis det kan; ellers noter et behov |
Samtidig skriver du de situationer ned, hvor du står uden noget at tage på. Det er ofte her, hullerne viser sig: til arbejde på en kold dag, til en middag eller til en weekend.
Et tænkt eksempel på en opgørelse
Eksemplet er vores eget, og tallene er opdigtede, så du kan se fremgangsmåden. Forestil dig et skab med tolv toppe, fem bukser og to jakker. Opgørelsen viser, at fire af toppene og to af bukserne bruges ugentligt. Resten hænger urørt. Når den, der ejer skabet, ser efter, hvorfor, er svaret, at de fleste toppe kun passer til en enkelt farve bukser, som ikke længere sidder godt.
Hullet er altså ikke flere toppe, men ét par bukser i en neutral farve, der passer til flere af de toppe, der allerede findes. Antag, at bukserne koster 800 kr., og at de forventes brugt 80 gange. Så er prisen 10 kr. pr. gang. Tallet er kun illustration, men regnemåden er den, du kan bruge på dine egne køb i prisen pr. brug-værktøjet.
Vælg de tre til fem stykker, før du køber noget
Skriv dine huller op, og sortér dem efter, hvor ofte du mærker savnet. Behold de tre til fem øverste. Før hvert køb stiller du de samme spørgsmål:
- Hvilket hul lukker det her stykke?
- Kan det kombineres med flere ting, jeg allerede bruger?
- Passer farve, snit og pasform til mine kendetegn?
- Hvor ofte vil jeg realistisk bruge det, og hvad giver det i pris pr. brug?
- Kan jeg få fat i det brugt, eller kan jeg sælge noget gammelt for at finansiere det?
Det handler om at være mere kræsen. Tænk skriver, at vi kan se på det tøj, vi har i forvejen, og træne vores kræsenhed. Hvilke stykker der typisk hører til de enkelte kategorier, kan du gennemgå i listen over, hvad du skal have, og hvad du kan undvære. Hvordan vask og reparation ændrer regnestykket, står i guiden om pris pr. brug og holdbarhed.
Det afhænger af dit liv, og her stopper guiden
Guiden giver en fremgangsmåde, ikke en facitliste. Den siger ikke, hvor mange stykker du skal eje, hvilke mærker der er værd at vælge, eller hvad noget bør koste. Den lover heller ikke, at en garderobe holder for evigt. Hvor længe tøjet holder, afhænger af stoffet, af brug og af pleje.
Guiden dækker ikke smykker og tilbehør i detaljer, vask og reparation eller udsalgskøb. Har du brug for ændringer, fordi pasformen driller, eller skal en reparation sidde rigtigt, så spørg en skrædder eller syer. Er du i tvivl om tøj til særlige behov, for eksempel ved sundhedsmæssige hensyn, så spørg en fagperson på området. Er du mand, finder du kernestykkerne i guiden til herre.
Spørgsmål om at bygge en basisgarderobe
Hvor mange stykker skal en basisgarderobe have?
Det afgøres af din uge, ikke af en regel. Se på, hvor tit du vasker, hvad du skal klæde dig til, og hvilke stykker du faktisk bruger. Jo mere hvert stykke bruges, jo færre stykker har du brug for.
Skal jeg smide alt ud, der ikke passer ind?
Nej. Start med at registrere, hvad du bruger. Det, du ikke bruger, kan sælges, gives videre eller repareres. Sælger du brugt, kan pengene gå til de få stykker, der mangler.
Hvilke farver skal jeg vælge?
Dem, der går igen i det tøj, du allerede bruger mest. Hold dig til få farver, så de nye stykker kan kombineres med det, du har.
Er det dyrere at købe færre, men bedre stykker?
Prisen pr. køb kan være højere, men det afgørende er prisen pr. brug. Regn på det med dine egne tal i værktøjet, og husk, at et stykke kun er billigt pr. brug, hvis du faktisk bruger det.